Annonce:
Hvis du bor i en af landets større byer, så har du oplevet, at mange af de ældre bygninger gennem tiden får deres facader renset og i samme ombæring får lagt nye fuger mellem murstenene. Det giver huset et helt nyt udseende og sørger for, at hele facaden får et ansigtsløft.
På samme måde kan du give den flisebelagte terrasse eller indkørsel en hurtig makeover ved at feje dem over med nyt, rent fugesand. Det er ikke bare med til at stabilisere fliserne, det gør det også sværere for ukrudt og lav at slå rod, og det giver hele området et friskt og lækkert udseende på ganske kort tid.
Overvejer du nye fuger på facaden?
Der kan være mange grunde til, at du går med tanker om at friske facaden på jeres hus op med nye fuger. Det er ikke alene en kosmetisk ting, der har også en rent praktik funktion, der kan være med til at øge værdien og udrydde kedelige problemer med fugt og mug.
Når der laves nye fuger, fjernes de gamle fuger først og tørres grundigt op, inden den nye fugemasse lægges på. Det gøres ofte, hvis der er opstået revner og sprækker i den gamle fugemasse, eller hvis I har været uheldige at blive angrebet af murbier. Fordelen ved at få lavet en omfugning er, at du undgår problemer med fugt, og samtidig får en facade, der fremstår ny og ren.
Skal terrassen friskes op?
Det er ikke blot facaden, du kan friske op ved at give fugerne en omgang. Har du en flisebelagt terrasse eller indkørsel kan den med tiden blive angrebet af både flisepest, forskellige former for lav og mos. Især fugerne mellem fliserne er udsatte, når det kommer til mos og ukrudt, hvilket hurtigt kan få belægningen til at se rodet og træt ud.
Heldigvis er det ikke altid nødvendigt at tage de helt store remedier i brug for at rette op på det kedelige udseende. Indimellem skal der ikke mere til end et godt læs fugesand. Er du således ved at være lidt ked af de mosbeklædte fliser, kan du gøre følgende.
Start med at børste eller feje området over med en stiv kost eller børste, så du får fjernet alt løst mos og det øverste lag af det gamle fugesand. Spred nu det nye, friske fugesand ud over området med ødsel hånd, og lad det ligge et par dage. Fej herefter området over flere gange med jævne mellemrum, indtil fugerne mellem alle fliser er fyldt op med nyt sand, og overfladen fremstår jævn og glat.
Det vil give hele området et nyt og mere rent udseende og sørge for, at det forbliver frit for mos og ukrudt gennem lang tid – og skulle der alligevel dukke lidt op løbende, så kan det let fjernes med kosten. Det er både let, hurtigt, og så koster det ikke en formue, men det gør en stor forskel udefra.