Effektiv opbevaring af værktøj

0

Det er langt fra de fleste, der er udprægede ordensmennesker. Og af en eller anden grund – særligt når det kommer til værktøj – har vi ofte en tendens til at springe over, hvor gærdet er lavest. Men faktisk er der både tid, kræfter og optimisme at hente, hvis man ved, hvor det ønskede stykke værktøj holder til. Derfor har vi lavet denne lille guide, så du let og effektivt kan få orden i dine sager.

 

På værkstedet

Værkstedet er det sted, hvor man kan gå og sysle med små og større projekter. Men før at det rigtig kan blive en fornøjelse, skal man kunne komme til og finde rundt i det nødvendige værktøj.

 

Mens det førhen var mega-tunge kasser i træ, som var den foretrukne opbevaringsløsning til værktøjet, findes der i dag heldigvis mange andre smarte løsninger. Der findes et utal af stabelbare plastkasser i forskellige farver – tilmed nogle der er gennemsigtige, så du kan se, hvad indholdet byder på. På den måde kan du udnytte pladsen i højden, og dit værktøj er sikkert opbevaret.

 

Ønsker du bedre styr på hammer, skruetrækker, tang eller vatterpasset, er en hulplade helt uundværlig. Den kaldes også for en værktøjstavle, og vi vil vove at påstå, at den er en af de vigtigste faktorer for en god arbejdsplads. Tavlen hjælper dig med at få et hurtigt overblik over værktøjet og letter arbejdet, når det rette værktøj er lige ved hånden. Meningen er, at man let kan hænge forskellige flytbare beslag, kroge, hylder og kasser på.

 

I bilen

Det er nok de fleste håndværkere, der kan nikke genkendende til følelsen af at kigge ind i varerummet på deres service- eller varevogn og ønske, at pladsen var udnyttet mere optimalt. Det kan også være, at du er i gang med et større privat renoveringsprojekt, og af den årsag skal transportere en masse værktøj rundt. Uanset hvordan din situation ser ud, kan rod og mindre overskuelige løsninger trække arbejdsprocesser i langdrag og gøre dagligdagen mere besværlig – for ikke at tale om alle de sikkerhedsmæssige grunde til god opbevaring under kørsel.

 

De fleste opbevaringsproblemer af værktøjet i bilen kan heldigvis løses med særligt tre dele: En bilreol, dertilhørende kasser og en hulplade. Mens reolen og kasserne udnytter pladsen i højden og skiller de forskellige dele fra hinanden, gør hulpladen det muligt at montere kroge og holdere til dit værktøj overalt i bilen. Dette vil ikke blot hjælpe med at fæstne dit værktøj, men sørger samtidig også for, at dine materialer hurtigt er ved hånden og anbragt overskueligt.

Leave A Reply