Annonce
Når forårsmånederne rammer, vil vi gerne bruge mere tid udenfor. Det er skønt at få ryddet op og gjort klar til sommeren, så terrassen og haven er klar til brug, når det bliver varmt nok til at sidde ude og nyde det gode vejr. Indtil da kan vi bruge tiden på forårsprojekter i haven og på terrassen. Læs videre hvis du mangler inspiration til nogle gode projekter, du kan kaste dig over.
Gør terrassen sommerklar
Efter en lang vinter hvor man ikke bruger terrassen, kan det nemt være, at den trænger til en oprydning. En fejning vil helt sikkert gøre godt, og alt efter materialet på din terrasse, skal den formentlig have en gang behandling også. Har du en terrasse af træ, kan det være at den skal have et lag olie eller maling, inden den skal i brug. Har du en terrasse af sten, skal du måske have gang i en fliserenser . Derudover skal havemøblerne sikkert vaskes af og sættes op.
Når havemøblerne er vaskede, er terrassen klar til brug, men det er en god idé at gøre det lidt pænt og hyggeligt. Du kan for eksempel plante nogle potter med blomster eller investere i nogle forskellige krydderurter, som kan pryde terrassen og give maden en ekstra god smag. Måske er det i år, du skal forsøge dig med en tomatplante, som kan stå udenfor. Der er masser af gode muligheder for at gøre det hyggeligt – det handler bare om at være kreativ.
Gør indkørslen flot
Når du alligevel har gang i fliserenseren på terrassen, kan det være en god idé at fortsætte i indkørslen også. Alt efter størrelsen på din indkørsel, kan det være en mulighed at investere i nogle ting, der gør den pæn og hyggelig. Har du plads til lidt blomsterkummer eller et lille cafésæt ved hoveddøren, kan det være en god investering. Måske har du morgen- eller aftensolen på den side af huset, og så kan et lille cafésæt være ganske rart at eje.
Plej haven
Der er med garanti masser af ting, du kan ordne ved haven. Bare at slå græs eller klippe hæk er begge ting, der kan tage lidt tid, og det er også et godt sted at starte. Måske du ikke når hele haven på én dag. Det er både tidskrævende og hårdt arbejde at ordne haven, så det er vigtigt at tage det i et tempo, så det ikke bliver en træls opgave.